Søndag d. 21 april kørte vores venner os til færgen, og vi fik sagt farvel. (Jeg håber virkeligt, at de kommer og besøger os i Danmark snart, nu hvor deres datter er flyttet til London.) Færgen sejlede kl. 19.30, og vi ville så være i Melbourne kl. 6 næste morgen. Selve sejlturen gik meget godt, vi fik noget godt aftensmad, set breaking dawn del 2 i deres biograf og selvfølgeligt sovet. Da vi ankom til Melbourne sad vi i ankomsthallen og ventede i et stykke tid og tog derefter en taxa ud til udlejningsfirmaet, hvor vi skulle hente vores autocamper.
Efter vi havde fået vores autocamper kørte vi hen og købte morgenmad, også var det ellers bare ud på motorvejen og køre mod Adeliade. Det var en lang tur, men vi fik holdt nogle pauser,også var det slet ikke så galt. Dagen efter brugte vi et par timer iAdeliade hvor vi tog på marked og på strøget for at bruge nogle penge, og det fik jeg da også gjort. J Derefter gik turen mod Cooper Pedy.
Torsdag havde vi så en kørefri dag i Cooper Pedy. Når man kommer længere ind på midten i Australien bliver der mere tørt,og der kommer så flere fluer, dvs. at der var en del fluer i CooperPedy, men vejret var skønt, så det gjorde ikke så meget. CooperPedy er en mineby, hvor de graver efter opaler. Det er også et afAustraliens tørreste og varmeste steder, så derfor er der rigtig mange som bor under jorden, omking ca. 85 procent at befolkningen. Vi brugte dagen på at se nogle lockouts ud over byen, se en underjordisk kirke, og så var vi på guidet tur i en gammel opal mine. Første viste en kvinde os hvordan det sleb opaler og fortalte os lidt om dem og deres forskellige værdier, derefter viste en ældre mand os rundt i en gammel mine, hvor han fortalte en masse historier, og sidst men ikke mindst fik vi lov til at se et underjordisk hus. I løbet af dagen var vi også en tur i campings pladsens pool, det var godt nok dejligt når det var så varmt.
Fredag kørte vi videre, og vores næste stop var Ayers Rock ellerUluru, som er det Aboriginal navn for stenen. Igen i dag var det en lang tur, men da vi endelig ankom til campingpladsen, og kunne se solen gå ned over Ayers Rock, var det det hele værd. Det var så smukt og fedt endeligt at se den i virkeligheden. Lørdag stod vitidligt op, så vi kunne se solopgangen, og kørte derefter ud tilAyers Rock, hvor vi var så heldige at få lov til at kravle op, det er nemlig ikke hver dag man må det. Det var en hård tur, især det første stykke op, men da vi kom helt op på toppen, var det godt nok også det hele værd. Det var så smukt og fredeligt deroppe, at man bare havde lyst til at side der hele dagen. Da vi kom tilbage på resortet vi boede på, satte vi os ind på resortets hoved gade og spise en pie. Mens vi sad der og spiste kom der nogle aboriginalsog spillede på diogons, og jakob og far fik lov til at prøve at spille. Jeg måtte desværre ikke prøve da det er et drenge instrument. Da vi tibage til camping afdelingen stod det på en tur i poolen,hvorefter vi tog ned for resortetes hovedgade igen for at se nogetaboriginal dans. Efter dansen tog vi videre ud til Olgas/ KataTjuta, som er en samling af en masse store røde sten. Her gik vi en lille tur og så derefter solnedgangen. Så lavede vi mad derude og spiste, mens vi kiggede ud over Olgas/Kata Tjuta.
Søndag stod vi endnu tidligere op, så vi kunne køre ud til et lookout, så vi kunne se solopgangen fra en anden vinkel end igår, det var rigtigt smukt, men jeg må indrømme, at jeg var lidt tvær da mor of far vækkede mig i morges. Inden vi kørte videre spiste vi vores morgenmad, mens vi nød vores sidste kig ud over AyersRock/Uluru. Og nu sidder vi i bilen på vej mod Alice Sping.
